Virksund Camping er for de modne campister
Campister har mange interesser.
Campister har det ligesom andre, de har en mangfoldighed af interesser. Hos nogle er det naturen der trækker. Andre har fritidsinteresser som lystfiskeri, motion, dyreliv etr. Hos andre er det mere det sociale der trækker.
Mange campingpladser er indrettet så de tilgodeser deres gæster behov. Ønsker campingpladsen at segmentere mod børnefamilier er det vigtigt, at aktiviteterne er målrettet mod børnene. Spændende legeplads samt masser af underholdning. Andre campingpladser, især de mindre pladser, søger andre målgrupper. Virksund Camping har målrettet sig mod det modne publikum.
Virksund Camping er for de sociale og modne publikum.
Virksund Camping er med sin størrelse på 140 enheder velegnet til campister der søger det sociale samt campister der gerne vi have fred og ro foruden oplevelserne med gåture i naturen, sommerhusområderne for ikke at nævne vores nabo, lystbådehavnen.
Campingpladsen har den enestående tilladelse at være beliggende helt ud til Limfjorden. Helt ud til fjorden betyder, at skal du nærmere bliver du våd, hvilket også er pladsens motto. Der er rift om de fjordnære pladser hvorfor disse er forbeholdt pladsens turister.
De fleste af campingpladsens gæster er bedsteforældre der gerne med børnebørnene søger fællesskabet. Børnebørn er for mange bedsteforældre små ”guldklumper” der bekræfter et godt familieskab. Det er faktisk tankevækkende at de samme børn, nogle gange, har et helt andet adfærdsmønster når de er sammen med deres forældre, men lad det nu ligge.
Hvad er det så der gør Virksund Camping specielt for de modne campister? Foruden omgivelserne er det campingpladsens aktiviteter og faciliteter samt specielle betalingsform.
Campingpladsen har vandland med opvarmet swimmingpool.
Campingpladsens aktiviteter er det store vandland med vandrutchebane, opvarmet swimmingpool samt børnepool. Derudover minigolfbanen med plads til de store armbevægelser. Virksund Camping byder også på café og butik, hvor især caféen er berømt for sin mad der er lavet helt fra bunden med gode råvarer.
Campingpladsen var tidligere en bondegård hvorfor servicefaciliteterne er i de tidligere avlsbygninger. Laden er omdannet til et museum hvor de mange effekter der tidligere blev brugt til fiskeriet i fjorden, er udstillet. Derudover er der økser og andet fra stenalderen, fundet i området samt masser af billeder og andet fra områdets udvikling.
Betaling efter timeforbrug.
Betalingsmæssigt er pladsens helt specielt. Der betales efter antallet af timer opholdet varer. Betalingen minder mest om den betaling der sker ved at benytte en parkeringsplads. Betalingsformen er et resultat af den udvikling der er sket indenfor camping. Flere og flere autocampere har fundet indpas, også i Danmark. Deres behov har mere karakter af 12 – 14 timers ophold. For at imødekomme dette har Virksund Camping indført timebetalingen. Timeprisen er kr. 7,50 pr. time. Udenfor sæsonen gives der 50% i rabat (kr. 3,75) pr. time fra mandag til torsdag. Dette gælder samtlige gæster uanset boform.