Vi kan med stolthed fortælle, at afdøde Ivan Bertelsens omfattende samling, primært af gamle fiskeredskaber nu, efter aftale med Ivan Bertelsens familie, er udstillet i den tidligere ladebygning på Virksund Camping. Der er oprettet en fond der ejer samlingen. Formanden for fonden er Hans Korsgaard. De to øvrige medlemmer af Majbrit Bertelsen og Kurt Bertelsen, begge børn af Ivan Bertelsen.
Gæster og besøgende på Virksund Camping får her en enestående mulighed for at se og røre ved de redskaber, som i arbejdsomme fiskerhænder bragte mad på bordet hos de fiskerfamilier, som fra tidernes morgen har været bosat omkring fjorden tæt ved Virksund. Der er fri entré.