Betingelser for sæsonpladser
LEJEBETINGELSER FOR SÆSONPLADSER
Velkommen på Virksund Camping. Vi håber, at I får et behageligt ophold på Virksund Camping.
Denne skrivelse er udarbejdet for at undgå tvivl hos vores campister.
PLADSERNE
*Kun almindelige telte og fortelte til campingvogne må benyttes.
*I henhold til brandvedtægtens 3-meters regel skal vogn og telt mm. opstilles, så det ikke forringer naboens opstillingsmulighed. Der skal være mindst 3 meter mellem din og din nabos vogn/telt.
*På pladsen må der ikke lægges stenfliser, plantes planter, opstilles terrasser eller læhegn af permanent karakter. Skure og lignende faste installationer må ikke opføres.
*Strømkabler må ikke gemmes i hækken eller placeres langs jorden så der ikke kan klippes hæk samt foretages græsslåning. Kablerne skal anbringes på små stolper der med passende mellemrum placeres fra campingenheden og hen til strømstanderen. Såfremt dette ikke er tilfældet kan vi ikke erstatte kabler der ødelægges ved hækklipning eller græsslåning.
*I campingvognen skal være et synligt telefonnummer set udefra.
*Campingvogn og fortelt skal holdes pæne, rene og fri for alger. Pladsen rundt om vognen skal ligeledes holdes pæn og ryddelig.
*Man er forpligtiget til at klippe græs samt hække på den enhed der stilles til rådighed. Dette gælder også forårssæson. Græs og haveaffald kommes i containeren der er opstillet til formålet. Det må ikke efterlades på enheden. Såfremt lejer undlader af klippe græs eller klippe hæk vil dette ske af udlejer for lejers regning.
* Pladsen skal være ryddet ved sæsonens afslutning. Lejer skal ligeledes slå græsset samt fjerne samtlige effekter der måtte være brugt under opholdet.
*Benyttes pladsen udenfor lejeperioden betales almindeligt overnatningsgebyr. 75 kr pr. person pr. overnatning. Dette kan betales på mobilepay eller ved at sende os en mail, og vi vil så sende en faktura.
*Campingreglementet samt lejrchefens anvisninger skal overholdes.
*Opstår der tvivlsspørgsmål vedrørende forhold i forbindelse med lejemålet eller forhold på pladsen, er lejrchefens beslutning afgørende.
*Overtrædelse af én eller flere af lejekontraktens bestemmelser anses for misligholdelse af kontrakten og lejeren kan omgående bortvises fra pladsen.
BOPÆL
*Pladsen må gerne benyttes i hverdage, weekender samt ferier og helligdage, dog må man ikke have fast bopæl på campingpladsen.
*Hvis der ønskes fast bopæl på pladsen kan man henvende sig til os.
GÆSTER
*Pladsen må benyttes gratis af ægtefælle/samlever og børnebørn.
*Gæster på pladsen skal melde deres ankomst i informationen.
*Gæster må ikke køre ind på pladsen, men skal parkere på parkeringspladsen.
*Gæster, der opholder sig på campingpladsen, efter kl. 22.00, vil blive betragtet som overnattende gæster og skal betale overnatningsgebyr. 75 kr
VINTERCAMPING 1/10-31/3
*I forhold til vintercamping henviser vi til campingreglementet 6.3. ” I perioden 1. november – 28. februar må den enkelte campingenhed på campingpladsen alene benyttes til kortvarige ophold, weekender m.v. Ved kortvarige ophold forstås ophold, der sammenlagt højst må udgøre i alt 15-20 hverdage i perioden. Hertil kommer weekender og helligdage.”Campingreglementet
*I vintersæsonen vil servicebygningen på den øverste del af pladsen være åben. Campingpladsen vil ikke altid være bemandet, men vil løbende være under opsyn.
VINTEROPBEVARING
*Der er mulighed for vinteropbevaring, mod betaling. Vinteropbevaring skal meddeles og betales i informationen inden sæsonafslutning. Når pladsen forlades før vinteren, skal alle løse dele fjernes.
*Vinteropbevaring kan kun ske på de af lejrchefens anviste områder.
AFFALD
Husholdningsaffald skal i de dertil beregnede containere. Andet affald som havemøbler, pap fra diverse investeringer, teltudstyr, elektronik og lignende henvises til kommunens miljøstationer. *Brug genbrugspladsen til storskrald. Det er forbudt at fylde dette affald i containerne og vil blive set som en overtrædelse af reglementet.
*Græs og haveaffald kommes i containeren der er opstillet til formålet.
AKTIVITETSUDVALG
Sådan et har vi på Virksund Camping. Støt op om aktiviteterne – så styrkes fællesskabet.
SALG AF CAMPINGVOGN
*Ved salg af campingvognen kan pladsen ikke overdrages eller med-sælges, før du har snakket med lejrchefen og aftalt hvordan du gør det bedst.
CAMPINGPLADSENS RÅDIGHED OVER PLADSERNE
*Ved træfældning, forbedring af pladsen, ny etablering eller andet har campingpladsen ret til at lave om på den enkeltes plads, dog rettes altid henvendelse først, så man har mulighed for evt. at finde en anden plads.
*Såfremt lejer fjerner sin campingenhed p.g.a. ferie eller lignende, forbeholder udlejer sig ret til at disponere over pladsen. Opgiver lejeren datoen for sin tilbagekomst, vil udlejer, så vidt det er muligt, sørge for at pladsen er fri igen på den nævnte dato. Er det ikke muligt vil lejer få en anden plads tilbudt indtil lejers plads igen bliver ledig.
*Det lejede areal skal være i brug senest 1 måned efter lejemålets påbegyndelse.
BETALINGSBETINGELSER
*For at din bestilling af sæsonplads er bindende, skal der indbetales et depositum på 500 kr ved bestilling af pladsen. Beløbet fratrækkes ifm afregning af sæsonstart. Depositummet tilbagebetales ikke.
*En sæsonplads betales senest 1. marts
*Rykkergebyr 200 kr
*Ved manglende eller sen betaling forbeholder vi os ret til at leje pladsen til anden side.
*Såfremt lejeren beslutter at flytte fra campingpladsen inden det aftalte tidspunkt, kan lejeren således ikke kræve nogen del af lejen tilbagebetalt. Fraflytter man pladsen før tid har vi ret til at disponerer over pladsen (og stiller en anden til rådighed ved behov)
*Alle priser er incl. 25 % moms. Der tages forbehold for moms- og afgiftsforhøjelser.
NØDTELEFON
Udenfor vores normale åbningstider kan vi i nødstilfælde kontaktes på telefon +45 20227737
De bedste hilsner
Pernille & Geert
Lejrchefer