Velkommen

Virksund Camping – et sted for alle!

Virksund Camping er beliggende i et attraktivt miljø med lystbådehavn, stort sommerhusområde og skøn natur. Campingpladsen ligger direkte ned til Limfjorden og med en flot vandudsigt fra mange af pladserne.

På campingpladsen er der en rigtig god stemning, mange og skønne fastliggere, glade turister, rene faciliteter og et venligt værtspar. På terrassen nydes fællesskabet og der er ofte arrangementer og hygge med LIVE musik. Der er pizzaria/grill på pladsen, minigolf, legeplads med hoppepude og en opvarmet swimmingpool med vandrutsjebane.

Pladsens WIFI er veludbygget og kan tilbyde streaming, hvor det er muligt at se de tv-programmer som campisterne har derhjemme.

Er du fastligger på Virksund Camping kan du anmode om medlemskab i vores private Facebookgruppe “Fastligger Virksund Camping”.

Børnebørn < 12 år er gratis når man selv er på pladsen

Det er muligt at låne festlokalet

Med vores samlede ca. 140 pladser er Virksund Camping af en størrelse, hvor man hurtigt kommer til at kende hinanden. En lille plads med et stort hjerte.

Så kom og nyd en dejlig stund – på camping i Virksund.

Vi på Virksund Camping byder jer hjertelig velkommen!

De bedste hilsner
Geert & Pernille

Vi er kåret som:

DANMARKS BEDSTE LILLE CAMPINGPLADS I 2024 og MIDTJYLLANDS BEDSTE LILLE CAMPINGPLADS I 2025