Campingvogn

Kom og nyd stemningen på Virksund Camping som ligger direkte ved Limfjorden.
Vi har pladser som ligger i 1. række – lige ved vandkanten, hvorfra synet af sæler ofte kan nydes. Derudover har vi også dejlige pladser rundt omkring på campingpladsen.

Havnen i Virksund er vores nabo og i området er der mange gode ture at gå og cykle.
Nyd også gerne vores terrasse og cafe. Vi har forskellige arrangementer som kan ses her på hjemmesiden eller på vores Facebook side.
Vi har eget pizzaria/grill på pladsen og morgenbrød kan bestilles alle weekender og helligdage – og alle dage i højsæson.

I servicebygningen nederst på pladsen er der nye lækre baderum, toiletter, vaskerum med vaskemaskine og tørretumbler, køkken med spiseplads, opholdsrum og et rum med borde og stole.

I servicebygningen øverst på pladsen er der køkken, 2 toiletrum og 4 baderum med toilet.

  • Fri adgang til opvarmet swimmingpool og legeplads
  • Gratis bad WIFI kan tilkøbes
  • Hunde er gratis at have med

Ankomst fra kl. 11.00
Afrejse senest kl. 11.00

Trænger I til ro, natur, rene faciliteter og et venligt værtspar, så er det Virksund Camping I skal vælge.