Autocamper
140 kr for en overnatning – uanset antal i autocamperen – det er da billigt!
Vi byder autocampere hjertelig velkommen
Kom og nyd stemningen på Virksund Camping som ligger direkte ved Limfjorden.
Mange af vores autocamperpladser ligger i 1. række – lige ved vandkanten, hvorfra synet af sæler ofte kan nydes. Derudover har vi også et areal kun til autocampere – kun få skridt fra fjorden.
Havnen i Virksund er vores nabo og i området er der mange gode ture at gå og cykle.
Nyd også gerne vores terrasse og cafe. Vi har forskellige arrangementer som kan ses her på hjemmesiden eller på vores Facebook side.
Vi har eget pizzaria/grill på pladsen og morgenbrød kan bestilles alle weekender og helligdage – og alle dage i højsæson.
I servicebygningen er der nye lækre baderum, toiletter, vaskerum med vaskemaskine og tørretumbler, køkken med spiseplads, opholdsrum og et rum med borde og stole.
Påfyldning af vand og tømning af spildevand /toilet er muligt og er inklusiv i opholdet.
- Fri adgang til opvarmet swimmingpool og legeplads
- Gratis bad
- Strøm kan tilkøbes for 40 kr/døgn
- WIFI kan tilkøbes
- Hunde er gratis at have med
Ønskes en større plads, eller en anden beliggenhed, kan der bookes en campingvognplads.
Ankomst fra kl. 11.00
Afrejse senest kl. 11.00
Trænger I til ro, natur, rene faciliteter og et venligt værtspar, så er det Virksund Camping I skal vælge.